Passioneret Digital Learning Specialist, der kan skabe vores nye læringsunivers

Drømmer du om at være med fra start, i etablering af et digitalt læringsunivers? Smitter du med din passion for digital læring og får du dine kolleger med på ambitionerne? Motiverer det dig både at lede projektet og levere på de enkelte opgaver?

Ansvar for digital læring og skaber af digitale forløb

Du får ansvaret for udvikling og implementering af vores globale trænings- og læringsunivers - Vestergaard Company Academy 2.0. Initiativet skal bidrage til øget kundetilfredshed og loyalitet samt reduktion af omkostninger til traditionel træning.

På den korte bane er der fokus på at digitalisere vores eksisterende kurser, i tæt samarbejde med vores instruktører. Og på at få etableret den tekniske platform, der kan bære vores drømme om et globalt læringsunivers, med bl.a. troubleshooting, videndeling og intern on-boarding

Dine primære opgaver bliver at:

  • Være projektleder for den strategiske indsats: Vestergaard Company Academy 2.0
  • Udarbejde digitale læringselementer, til både eksisterende kursusforløb og nye forløb
  • Etablere en e-læringsplatform, som skal være fundamentet i det digitale læringsunivers
  • Evaluere og følge op på forløbenes effektivitet
  • Bidrage til at definere, hvordan digital læring, kan udvikle sig, og se potentialet i andre dele af forretningen. 
  • Udføre diverse ad-hoc opgaver. Fx at udarbejde årshjul, undervisningsmaterialer og diverse projektopgaver. 

Du bliver en del af Customer Service med direkte reference til Carsten D. Laursen, Director Customer Service Department. Customer Service består af 49 dygtige og engagerede medarbejdere – 27 rejsende montører samt 22 medarbejdere på kontoret i Gevninge. Det er en afdeling præget af faglig stolthed, travlhed samt høj trivsel og en rigtig god stemning.   

Tager fagligt lederskab og lykkes gennem samarbejde 

Du kan tage et fagligt lederskab, hvor du smitter andre med din passion og samtidig forstår at tage kollegerne med på rejsen. Du forventningsafstemmer mål og succeskriterie, og kan selvstændigt tilrettelægge og prioritere opgaverne.

I en ny organisation danner du hurtigt netværk og gode relationer. Du kan påvirke og overbevise dine kolleger og håndtere tålmodigt modstand mod forandringer.

Du er kendt for at få ting til at ske, du er vant til at samarbejde tværfagligt, og er nysgerrig på nye fagområder.

De kvalifikationer vi efterspørger er:

  • 3-5 års erfaring med at udvikle og udarbejde digitale læringsforløb, gerne fra flere forskellige brancher
  • Lang eller mellemlang videregående uddannelse med fokus på HR-kompetenceudvikling og/eller digital læring
  • Projektledelseserfaring, hvor du har eksekveret på strategiske initiativer
  • Erfaring med at tilrettelægge og designe digitale læringsforløb
  • Erfaring med at udvælge og implementere læringsplatforme og -communities
  • Erfaring med produktion og redigering af video, lyd og grafik.
  • Flydende i skrift og tale på både dansk og engelsk.

Om Vestergaard Company

Vestergaard Company er en familieejet produktionsvirksomhed med hovedkontor i Gevninge ved Roskilde. Udover Danmark har Vestergaard Company også kontorer/produktionsfaciliteter i Nordamerika, Thailand, Frankrig, Tyskland, Finland og Sverige.

Vestergaard Company er markedsleder inden for udvikling, produktion og salg af højteknologiske køretøjer til afisning og anden servicering af fly.

Vestergaard er de seneste år ekspanderet betydeligt og beskæftiger nu over 500 mennesker over hele verden. Produktlinjen bliver løbende udvidet og ikke mindst er der i disse år fokus på den grønne omstilling af både produkterne og den måde som man arbejder med dem på i lufthavnene over hele jorden.

 

Du får et job i en virksomhed, der bidrager til og går forrest med fokus på den grønne omstilling i branchen, og vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset køn, alder, kulturel baggrund eller handicap.

Sådan søger du

Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV snarest muligt. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater.

KM2JOB bistår os i rekrutteringsprocessen. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Lotte Brøndtoft på telefon 21240250

Vi ser frem til at høre fra dig.

Logo:
Frist: Løbende
Kontaktperson:
Lene Andersen
Geografisk placering: Roskilde
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
KM2JOB ApS
Agern Allé 24, 2970 Hørsholm
Tlf: +45 40194898
Mail: info@km2job.dk
CVR: 36980796